Multiple Directions

Velkommen

Hvorfor Dubium?

Tvivlen er en nådens gave, har jeg flere gange sagt. Visdommen findes oftest ikke ved at finde svar, men ved at være nysgerrig på spørgsmålene. På dialogen. På sammenhæng.

Måske er det prætentiøst. At udgive en blog, der søger visdom. Måske. Tilgiv mig i så fald for det prætentiøse. Mit udgangspunkt er dog blot i al ydmyghed at skabe en platform, hvorfra jeg  kan reflektere og dele min refleksioner. Om det er visdom. Det ved jeg ikke. Men det er i hvert fald tvivl. Og det er jo så en begyndelse.

Kommentér meget gerne opslagene. Debattér også meget gerne.

Der er blot en ufravigelig regel her på siden. Og det er venlighed og høflighed. Her bruger vi ikke person-angreb og ubehagelig retorik. Bolden må altid gerne spilles. Men hverken manden eller kvinden. På det punkt er jeg faktisk ikke i tvivl.

Kærligst,
Jørgen

 

 

PS. ‘Dupium Sapientiae initium’ tilskrives René Descartes (1596-1650), måske især fordi han bragte tvivlen ind med den filosofiske metode, der kaldes den metodiske tvivl eller den cartesianske tvivl. Et udspring fra hans tanker om, hvordan vi kan være absolut sikre på, at vi kan være sikre på det, vi hævder, vi ved, samt at det, vi har lært, er korrekt.

Selve sætningen – uden at jeg påberåber mig latin kyndighed – dupium sapientiae initum er også interessant pga. opdelingen af subjekt og prædikat. Dubium (Et spørgsmål om tvivl) på den ene side og initium (Begyndelse) på den anden. Og hvad tilhører genitiv “Sapientiae” (Visdom)? Grammatik kan ikke besvare det. Det er et spørgsmål om mening.

“Tvivl er begyndelse til visdom.”

I øvrigt er der tvivl om, det rent faktisk er Descartes, der kan tilskrives udtrykket.

Men lad nu det ligge.